Ejendomsadministrator

 

Er du ejendomsadministrator og drømmer du om at udvikle din faglighed i en stilling, hvor du får selvstændigt ansvar for din egen portefølje og mulighed for at vokse med ansvaret?

Har du mod på at varetage både den administrative og økonomiske drift af dine egne ejendomme og lyst til at bidrage til driften af en af Danmarks største ejendomsporteføljer?

Så er du lige den kollega, vi mangler i vores team af engagerede og dygtige administratorer hos @ejendomsselskabet Olav de Linde.

Dine kerneopgaver:

  • Huslejeopkrævning, opfølgninger, udarbejdelse af forbrugs- og fællesregnskaber, bogføring af ejendommens udgifter mv.
  • Bistå med fremvisning af boliglejemål samt ind- og udflytninger vedrørende boliglejemålene.
  • Sikre overholdelse af deadlines og hjælpe lejere, leverandører eller kollegaer.
  • Arbejde i it-systemer, såsom Unik Bolig 4, Isyn mv.

Vi tilbyder:

Hos os får du ansvaret for alle administrative og regnskabsmæssige områder af din egen portefølje. Du står for alt vedrørende den administrative og økonomiske drift af dine ejendomme.

Du får et selvstændigt job med plads til at skabe resultater, vokse og udvikle dig i stillingen under kyndig vejledning af og med sparring fra dine erfarne kolleger og din leder.

Du bliver del af et velfungerende og engageret administrativt team, hvor vi viser hinanden gensidig respekt. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på et rart miljø, god stemning og arbejdsglæde.

Vi er en virksomhed med stærke værdier og traditioner samt stor vækst. Vi har derfor brug for en kollega, der både ser værdien i vores DNA og kultur og samtidig kommer med friske øjne og lysten til at bidrage til udvikling.

Din profil:

Du har:

  • Uddannelse inden for ejendomsadministration, økonomi eller regnskab
  • Gerne erfaring med ejendomsadministration
  • Lyst til at lære at arbejde med jura
  • Gerne erfaring med Unik

Du er:

  • Omhyggelig, detaljeorienteret og vedholdende
  • Udadvendt, åben og samarbejdsorienteret
  • Lærevillig og en holdspiller

Vilkår
Løn forhandles individuelt og matcher dine kvalifikationer.

Din arbejdsplads er i Frichsparken, Søren Frichs Vej i Aarhus, hvor der er gode muligheder for at komme til med bil, på cykel eller med bus.

Ekstra

  • Velfungerende kantineordning for Frichsparkens virksomheder
  • Spinning-hold om torsdagen
  • Personaleklub, der søger for gaver på mærkedage og ikke mindst sociale arrangementer.
  • Afdelingsture til Odense/Aarhus, julefrokost mv.

Er det noget for dig?

Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning og CV snarest muligt til vores administrationschef Karen Boeskov Bock på e-mail kbb@olavdelinde.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne

 

Karen Boeskov Bock
  • Aarhus