Historiens fundament. Morgendagens byggeri.

Aften Billede

Visionen med Mindet

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde har vi en passion. Vi har noget, vi vil. Noget, vi gør. Vi fornyer for at bevare. Vi giver gamle bygninger nyt liv. Det har vi gjort gennem mere end 45 år. Med Mindet 6 ønsker vi at genbruge det smukke gamle kornlager, som et bevaret vartegn for havnens historie. Vi sammenbygger med stor respekt den gamle bygning med et højhus, som et vartegn på morgendagens kontorbyggeri.

”Udgangspunktet for Mindet er vores forelskelse i den gamle bygning på stedet. Bygningen skaber en helt særlig stemning med sine specielle konstruktioner og loftshøjde. En stemning, som man ikke kan bygge sig til. Ved at tage udgangspunkt i det gamle og bygge noget nyt ovenpå og indeni, er visionen at skabe noget, der vil glæde øjet”, fortæller bygherre Olav de Linde.

Visionen er, at bygningen og byrummet bliver det klare bindeled og samlingspunkt mellem havnen og midtbyen. At vi giver det nødvendige og vigtige bidrag til, at områderne opleves som spændende og sammenhængende.

Lokalplan 1147 blev vedtaget i Aarhus Byråd d. 22. juni 2021. Byggeriet forventes igangsat i 2022, og efter planen skal det stå klar til brug i 2026.

HENT HANDOUT OM VISIONEN MED MINDET 6 - KLIK HER

Visualisering af taghave på taget af eksisterende bygning

Tagterrasse og skønne uderum

Vi ønsker, at Mindet bliver et mødested for alle århusianere, og et samlingspunkt mellem havnen og midtbyen. Vi vil skabe et levende kontorhus og et levende byrum. I gadeplan giver butikker og skønne uderum dig lyst til at mødes, og på taget af den gamle bygning vokser en stor, frodig, grøn taghave op, med drivhuse fyldt med planter, blomster og grøntsager. Her vil du kunne indånde duften af hav og historie midt i Aarhus. 

”Bygningen vil blive omringet af alt andet end asfalt. I stedet vil man finde masser af grønt, smukke pladser der motiverer til forsamling, særlige belægninger – f.eks. vil der blive anvendt Ø-landssten fra Statshospitalet – skulpturer, kunst og forskellige aktiviteter for at danne rammen om et rum i byen, hvor man har lyst til ophold og forhåbentlig til stor glæde for de kommende lejere og byens borgere”, fortæller bygherre Olav de Linde.



Socialt bæredygtigt byggeri

Det er langt fra den letteste løsning at bygge videre på den eksisterende bygning – at bygge indeni og ovenpå. Det ville faktisk være lettere at rive ned og begynde fra bunden. Men hvis du en gang har været inde i korn- og foderstoflageret er det svært at glemme den stemning af håndværksmæssig storslåethed, der rammer dig. Det er ikke en bygning, der er bygget til at være prangende. Den er bygget til at fungere.

Vi ønsker at udføre et byggeri, der er dejligt at opholde sig i. Et socialt bæredygtigt byggeri, der har et godt indeklima, med termisk og visuel komfort og god luftkvalitet. Vi vægter højt, at der er tale om arkitektonisk kvalitet, gode adgangsforhold og højt niveau i udearealerne og byrummene rundt om bygningen. Vi gransker markedet og mulighederne for fremtidens vedvarende energikilder, såsom vindturbiner på taget og energipæle. 

Tagterrasse Set Mod Nord

Vores DNA

Genbrug af bygninger og brugte byggematerialer er en stor del af vores DNA – også i dette byggeri. I over 45 år har vi i Ejendomsselskabet Olav de Linde genbrugt bygninger og byggematerialer. Længe før det blev moderne. Det giver utrolig god mening for os at bevare gode bygninger, gode materialer, godt håndværk. Give det nyt liv ved at genbruge det. Det skaber stil og stemning, som man ikke kan bygge sig til.



Folkemøder og byvandringer på Mindet 6 i Aarhus

Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S inviterede d. 18.-20. maj 2021 byens borgere til folkemøder og byvandringer om byggeprojektet på Mindet 6 i Aarhus. Tak for den gode interesse for projektet og de mange konstruktive spørgsmål. 

Jyllands-Posten Århus d. 31. maj: Bygherre: Det var en god oplevelse at invitere indenfor på Mindet 6 

Lokalavisen Aarhus d. 26. maj: Debat: God oplevelse af invitere indenfor på Mindet 6

TV2 ØSTJYLLAND - tirsdag d. 18. maj 2021 

Århus Stiftstidende - tirsdag d. 18. maj 2021

Jyllands-Posten Århus - tirsdag d. 18. maj 2021

Århus Stiftstidende - fredag d. 14. maj 2021

Jyllands-Posten Århus - tirsdag d. 11. maj 2021

 

Vores ambition

  • 39 etager og hver kontoretage bliver på ca. 1.000 m2
  • Butikker, caféer og restauranter i den bevarede bygning.
  • Levende og skønne byrum rundt om bygningen.
  • Frodig taghave på taget af den bevarede bygning.
  • Forventes klar til indflytning i 2026 - 100 året for den oprindelige bygnings ibrugtagning.
  • Tårnet er tegnet af C.F. Møller tegnestue.
  • Integreres med den eksisterende bygning af Ejendomsselskabet Olav de Lindes egen tegnestue.
  • Vil med sine 144 meter blive Danmarks højeste kontorbygning.
  • DGNB-certificeres - Guld.
  • Bæredygtigt byggeri med fokus på nedbringelse af Co2, regnvandsopsamling, solceller, vindturbiner, genbrug af byggematerialer og anvendelse af nye, kvalitetsmaterialer med lang levetid.